malerfirma hillerød

Hvornår er det tid til at male vinduerne?

Maling af vinduer er en essentiel del af at beskytte det træ, som dine vinduer er lavet af. Der kan være flere tegn på, at det er tid til, at dine vinduer skal males. Disse tegn vil vi gennemgå her.

Tegn på, at dine vinduer trænger til at blive malet

Der kan være flere tegn på, at malingen på dine vinduer trænger til en opgradering. Her vil vi komme med de mest væsentlige eksempler, så du hurtigt kan afkode, hvornår der er brug for maling af dine vinduer.

Slidt maling, afskalning og synlige porer på træet:

Er malingen på dine vinduer tynd, ved at skalle af eller flække? Så kan det føre til, at træet bliver udsat for fugt og vejrforhold, hvilket kan føre til skader. Malingen på træet er nemlig med til at beskytte mod de forskellige elementer udendørs, som ellers kan føre til skader på træet.

Falmet eller misfarvet maling:

Maling, der med tiden er falmet, er blevet misfarvet eller har fået pletter, kan ikke kun være grimt at se på, men er også langt mindre effektiv end et frisk lag maling, når det kommer til beskyttelse af dit træværk.

Fugt og kondens:

Hvis der er kondens mellem vinduesruderne, eller du ser fugt omkring vinduesrammen, kan det indikere, at malingen ikke længere beskytter mod fugtindtrængning. Fugt og kondens kan også føre til, at træet omkring vinduerne begynder at svulme op, hvilket kan forårsage deformation eller skade på vinduesrammen.

Vejrpåvirkninger:

Hvis dine vinduer udsættes for kraftig sol, vind eller regn, kan det føre til, at malingen hurtigt bliver nedbrudt. Er malingen på dine vinduer slidt eller beskadiget, vil den ikke længere fungere som en barriere mod fugt og regn, hvilket kan fremskynde nedbrydningen af træet og føre til højere vedligeholdelsesomkostninger på længere sigt.

Hvordan maler man gamle vinduer?

Der indgår flere trin, når det er tid til at få malet dine vinduer. Først og fremmest er det vigtigt, at der bliver udført det nødvendige forarbejde som at rense vinduerne samt fjerne gamle rester af maling. Derefter er det vigtigt, at skader såsom huller eller revner i træet bliver udbedret, og at der slibes.

Når det grundlæggende forarbejde er udført, vil din maler sørge for, at alle områder omkring vinduerne er dækket ind, før træet grundes og males.

At alle trin er udført korrekt er både vigtigt for at sikre et flot resultat, men det er også yderst vigtigt for at sikre holdbarheden og effektiv beskyttelse af dine vinduer, så du kan undgå diverse skader.

Ønsker du en pris på maling af vinduer?

Mangler du en maler, der kan give dig en pris på maling af vinduer? Hos Olesen Malerfirma er vi eksperter i maling af vinduer samt andet malerarbejde. Vi arbejder altid med stort fokus på detaljer og kvalitet for at sikre, at du får et helt skarpt resultat, som kommer til at holde i mange år frem.

Søger du en pris på maling af vinduer eller blot en erfaren maler med kompetencerne i orden? Så tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende tilbud.

Se seneste indlæg